DataFlex nyhedsbrev juni

Kære alle

Det er midsommer og ferien står for døren. Mange gode ting sker i denne sommer, EM i fodbold, OL og Tour de France, men måske også en kommende DataFlex 24.1 release…?? 

DataFlex Konferencen EDUC 2024 er nu åbnet for tilmeldinger. Husk ‘Early Bird’. Hvis man melder sig til inden 30. juni, er der penge at spare. Dette års konference afholdes i Split, en gammel  og historisk by beliggende i Kroatien lige ud til Adriaterhavet. Læs mere om EDUC på dette link, hvor du også løbende kan holde dig opdateret om agendaen. 

Flextron har fået sit eget supportforum. Flextron er en teknologi der bygger bro mellem Windows applikationer og Web applikationer. Det skal forstås sådan at Flextron gør det muligt at benytte webkomponenter eller hele webpaneler i sine Windows applikationer. Man kan også afvikle en komplet webapp som et windows program (der altså ikke kræver at man har IIS installeret). For eksempel bygger Spotify på samme slags teknologi. På denne video fra Data Access North America, kan du få et indblik i hvad Flextron kan bidrage med. Og her er linket til Flextron support forum.

Prisstigning på licenser
For første gang i mange år hæver Data Access priserne på DataFlex licenser med ca. 10%, startende pr. 1. juli 2024. For spørgsmål, kontakt venligst Charlotte cg@frontiot.com.

Tips fra Johan Broddfelt:
Når man benytter DataFlex Online Hjælpen og der er noget du ikke forstår eller gerne vil have uddybet, så kan du nederst på hver side sende en e-mail som går direkte til support teamet hos Data Access og du får altid svar!

Med ønsket om en god sommer 
FrontIoT ApS
www.frontiot.com